En ressource i vækst!

 

Livsstilen i Europa er stadig meget afhængig af fossile brændstoffer. De blev skabt for mange millioner år siden og er resterne af forhistoriske skove.

 

Under jorden har tid og tryk langsomt omdannet træer til store olie-, gas- og kulfelter. Vi har dog allerede opbrugt halvdelen af disse brændstoffer og om nogle årtier vil de være forsvundet for evigt.

 

Derfor er det vigtigt, at vi i Europa udvikler sikre energikilder, som er vedvarende, nemlig energi fra solen, vind, vand og planter.

 

Vedvarende energi er ikke en ny ide. I hundredvis af år er bygninger blevet konstrueret, så de opfanger varmen fra solen. Træ er blevet brugt til opvarmning og madlavning. Vindenergi blev brugt til at male korn og til at transportere varer og personer rundt i verden på store sejlskibe.

 

De vedvarende energiressourcer har måske ikke ændret sig, men teknologien til at udnytte dem har helt sikkert. Moderne vindturbiner er meget effektive og leverer nu strøm til tusindvis af hjem i Europa. Og de udleder ikke CO2, som øger drivhuseffekten.

 

 

Solenergi bliver også stadig vigtigere. I solfangere bruges fotovoltaiske celler, som er lavet af særlige typer silikone. Disse celler omdanner sollyset til elektricitet.

 

 

Termisk solenergi bruges til at levere varme og varmt vand. Rør i solfangerne opsuger solens varme på en meget effektiv måde og leder via rørledninger varmen videre til en vandtank (varmeveksler).

 

Der findes mange andre anvendelsesmuligheder for solenergi. Kig på vores links og billedgalleriet, hvis du vil vide mere.

 

 

Vandkraft er en stor vigtig energikilde i mange europæiske lande, navnlig i Skandinavien. Man bygger dæmninger for at skabe kunstige søer. Vandet fra søen ledes så via stejlt skrånende rør til turbiner, som laver strøm. Også denne ressource er vedvarende og udleder ingen CO2.

 

Den mest variable form for vedvarende energi er biomasse, dvs. energi fra biologisk stof. Der findes mange forskellige slags biomasse, bl.a. affaldstræ fra skovbruget, fødevarerester, dyregødning og energiafgrøder.

 

 

Ligesom de naturkræfter, som omdanner forhistoriske skove til olie, kul og gas, kan teknologi bruges til at omdanne biomasse til fast, flydende eller gasformig brændsel.

 

Træ, strå og energiafgrøder som pil og elefantgræs kan forbrændes i kraftværker og levere elektricitet og varme.

 

Gødning, landbrugsaffald og fødevarerester kan omdannes til biogas. Det kan bruges til at lave varme og elektricitet og som brændstof til transport.

 

 

Gæring bruges til at fremstille bioetanol af kornafgrøder og sukkerroer. Destillationsprocessen ligner meget den, der bruges til fremstilling af alkohol. Etanolen kan blandes med benzin eller bruges som brændstof i specialkonstruerede motorer.

 

Biodiesel produceres af raps, solsikker eller andre olieafgrøder. Renset vegetabilsk olie blandes med alkohol, så der dannes en ester. Den kan så bruges som brændstof i almindelige dieselmotorer.

 

Biodiesel og bioetanol afgiver CO2, når de forbrændes i en bilmotor. Men afgrøder optager CO2, medens de vokser. Biobrændstoffer bidrager derfor ikke væsentligt til drivhuseffekten.

 

Hvis du vil vide mere om biobrændstoffer og andre vedvarende energikilder, kan du prøve vores links og kigge på videoerne og billederne.